Sammenlign Elaftaler
Der findes utallige steder, hvor man kan sammenligne elaftaler. På de fleste sammenligningssider og portaler er der et økonomisk incitament for at vise specifikke aftaler frem for andre. Det kan være ejerforhold, og/eller hvor meget portalen tjener på at få brugere til at vælge et bestemt elselskab. Det er altså ikke nødvendigvis den billigste eller bedste løsning, du får vist.
Vi har selvsagt også et økonomisk incitament, og det fortæller vi gerne om. Vindstød tjener mere og støtter danske vindmøller med flere ressourcer hvis flere vælger os.
Se hvad du kan spare
Indtast få oplysninger, og se hvor meget du kan spare på din elregning.
Vi ønsker, at så mange som muligt skifter til strøm fra danske vindmøller, og derfor har vi forsøgt at lave en helt enkel model, hvor du kan sammenligne din nuværende elaftale med vores mest populære og billigste aftale.
Har du i dag en variabel elaftale, kan du bruge vores sammenligning. Vi sammenligner de priser, der rent faktisk varierer fra elselskab til elselskab. Udgifter til netselskab, Energinet og stat er de samme, uanset hvilket selskab du vælger en variabel elaftale hos, og derfor fremgår de priser ikke her. KUN tillæg til spot samt abonnement til elselskab har elselskaberne reelt kontrol over.
Du skal dog være opmærksom på, at nogle elselskaber også har gebyrer og/eller flere tillæg pr. kWh – eksempelvis et ekstra tillæg, hvis du har valgt CO₂ neutral strøm.
Sammenlign elaftale med variabel elpris
Din nuværende elaftale
Tillæg og abonnement finder du oftest på din elleverandørs hjemmeside. Kan du ikke finde de to beløb, så anbefaler vi, at du spørger dit elselskab direkte.
Udfyld dit tillæg og abonnement, og tryk Beregn for at se din besparelse.
Sammenligning af vores aconto elaftaler
Vælg mellem 'Den billige' og 'Den udvidede'.
Hvilken elaftale man vælger, afhænger meget af ens behov. Hos Vindstød har vi siden 2011 fået mange forespørgsler på et elprodukt med fuld fokus på pris, og på den anden side et udvidet produkt med fokus på kundeservice og ydelser.
Sammenlign vores aconto elaftaler, der er udarbejdet efter vores kunders ønsker.
|
Go'Vind |
TimeEl |
|
|---|---|---|
| Elaftale | ||
| El fra danske vindmøller | ||
| Aftaletype | Variabel | Variabel |
| Fakturacyklus | Aconto 3 mdr. | Aconto 3 mdr. |
| Bindingsperiode | INGEN | INGEN |
| Tilbydes kunder med forbrug under | 20.000 kWh/år | Ubegrænset |
| Tillægsydelser | ||
| Samlet faktura ved flere adresser | ||
| Automatisk timespecifikation (Excel) | ||
| Registrering af lejere (til private udlejere) | ||
| Kundeservice | ||
| Typisk svartid på mail | op til 5 arbejdsdage | 1-2 arbejdsdage |
| Telefon | ||
| Priser | ||
| Opstartsgebyr | 0 kr. | 0 kr. |
| Abonnement | 0 kr./md. | 39 kr./md. |
| Spottillæg | 0,01 kr./kWh | 0,49 kr./kWh |
| Bestil Go'Vind | Bestil TimeEl | |
Sammenligningspunkter
Der er mange parametre, der adskiller forskellige elaftaler fra hinanden. Her uddyber vi nogle af de vigtigste.
Priser
Prisen er for mange en af de helt store faktorer. Det er også årsagen til, at vores billigste elaftale er vores mest populære. Hos Vindstød kan vi tilbyde billig el af flere årsager. Blandt andet har vi altid haft stort fokus på at udvikle og vedligeholde smarte systemer, så vores kunder ikke skal betale for tung administration hos os.
Selvom prisen er vigtig for mange, så er der også nogle, der går mere op i god kundeservice og ekstra ydelser, som man får adgang til, når man vælger vores premiumaftale.
Kundeservice
Her finder man den mest afgørende forskel, når man sammenligner vores elaftaler. For at vi kan tilbyde ultrabillig strøm til dem, der ønsker det, har vi skåret helt ind til benet. Det betyder, at man udelukkende har kundeservice på mail, hvis man vælger vores billige elaftale. Det er der rigtig mange, der har det helt fint med, da man selv kan undersøge rigtig mange ting i dag.
Ønsker man mere end det, tilbyder vi rigtig god kundeservice til dem, der vælger vores premiumprodukt.
Ydelser
Ligesom ved kundeservice har vi også ved ydelser delt det meget skarpt op. Det skyldes igen, at vi vil kunne tilbyde en aftale, der ligger blandt markedets billigste. På den anden side imødekommer vi, med vores premiumaftale, dem, der har store krav til deres elaftale, ved at give ydelser som fast kontaktperson, samfakturering og hjælp til håndtering af lejere, hvis man er privat udlejer.
Er du helt almindelig elforbruger, så kan du ofte klare dig med vores billige aftale.
Vilkår
Her er der ikke mange forskelle på vores to elaftaler med acontobetaling. Den mest afgørende forskel i sammenligningen er, at der er en forbrugsgrænse på vores billige elaftale. Langt de fleste har dog reelt frit valg, da de færreste private husstande har et årligt forbrug, der ligger over forbrugsgrænsen.
Hos Vindstød køber du altid strøm fra danske vindmøller. Vi har ingen binding og tilbyder elaftaler med variabel elpris, da det for langt de fleste er den billigste løsning. Og når du skifter til Vindstød, klarer vi hele flytningen for dig uden beregning.
Sammenlign elaftaler på de tal, der faktisk flytter noget
De fleste, der vil sammenligne elaftaler, starter med den samlede pris pr. kWh. Problemet er, at det tal for størstedelens vedkommende består af poster, du ikke kan gøre noget ved. Transport gennem elnettet, Energinets tariffer, elafgift og moms er de samme, uanset hvilket elselskab du vælger. Kun to ting er reelt op til selskabet: tillægget til spotprisen og det månedlige abonnement.
Derfor kan en sammenligning af elaftaler gøres kort. Find tillæg pr. kWh og abonnement om måneden hos dit nuværende selskab, gang tillægget med dit årlige forbrug, læg tolv måneders abonnement til, og gør det samme for den aftale du overvejer at skifte til. Forskellen er din reelle besparelse — og det er præcis den udregning, beregneren øverst på siden laver for dig.
Hvor meget de to tal betyder, afhænger af dit forbrug. Ved et lavt forbrug — en lejlighed på omkring 2.000 kWh om året — fylder abonnementet mest, og en aftale med lavt abonnement vinder. Har du elbil eller varmepumpe og bruger 15.000 kWh, er det tillægget pr. kWh, der afgør regningen. Derfor kan to husstande sammenligne elaftaler på nøjagtig samme måde og ende med hvert sit svar.
Tre ting skjuler ofte den rigtige pris. Velkomsttilbud og introrabatter, der udløber efter tre eller seks måneder, så du bør sammenligne elaftaler på prisen bagefter frem for på tilbuddet. Gebyrer for fakturering, betalingsservice eller opsigelse. Ekstra tillæg for eksempelvis "grøn strøm" — hos Vindstød kommer strømmen fra danske vindmøller uden at det koster ekstra.
Til sidst er der bindingsperioden. Den afgør, hvor hurtigt du kan skifte, hvis markedet ændrer sig, eller hvis du finder en bedre aftale næste gang du sammenligner elaftaler. Hos Vindstød er der ingen binding og gratis oprettelse, og vi opsiger din nuværende aftale for dig. Det tager to minutter at skifte, og du behøver ikke selv kontakte dit gamle elselskab.